Prins Albert
Vågner ved lyden af kærestens skrig. Eller jeg tror det er kærestens skrig, for der er stille i huset.
Orker ikke at åbne øjnene. Har ondt i hovedet, efter en lidt for våd bytur. Et par stærke hænder rusker i min krop, kvalmen skyller ind over mig. ”Se!” Råber kæresten med en stemme jeg ikke genkender. Jeg tvinger mig til at åbne øjnene, kæresten sætter sig på sengekanten og stirrer ned i gulvet. ”Se!” gentager han og jeg forsøger, gennem tågerne af nattens drinks, at stille skarpt.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal se. Han sidder der nøgen på sengekanten og stirre stift ned i gulvet. ”Jamen så se dog!” udbryder han og peger ned på sin ædle del og det går op for mig, at han ikke stirrer ned i gulvet. Han stirrer på sin penis. ”Prins Albert” siger han og peger insisterende. ”Har du givet din penis et navn?” spørger jeg undrende for, hvorfor skal den pludseligt til at have et navn?
”Så kig for helvede da” råber han arrigt og jeg kigger. Først tror jeg ikke mine egne øjne, så jeg gnider hænderne rundt i øjnene, hvorefter jeg kigger igen. Min hjerne nægter at acceptere det mine øjne ser. Men det er rigtigt nok, på toppen af min kærestes kæreste eje sidder der en ring.
Jeg sætter mig op i sengen med et sæt, flår dynen til side, kigger ned og pludselig står nattens hændelser lysende klar i min erindring.
Jeg ved ikke hvem der får ideen, men vi er gået forbi en tatovør- og piercering-shop ud på de små timer og en af vores venner får den ide, at vi da lige kan kigge ind. Kæresten og jeg er travlt optaget af at diskutere det engelske kongehus og dronning Victoras store kærlighed til prins Albert. ”Det laver vi også!” afbryder en mand med en cigaret hængende i mundvigen. Min kæreste svarede kæk: ”Jamen så tager jeg da sådan en”.
Pierceren der sidder på en stol med hjul, ruller hurtigt hen foran min kæreste, og førend vi når at sige Dronning Victoria, spænder han min kærestes bukser op og river både dem og hans boksershorts ned midt på låret. Han ruller tilbage til bordet med hans instrumenter og kigger på min kærestes ædle dele, imens han ifører sig gummiehandsker. Det giver et smæld, da han slipper gummienhandskens ene finger.
Han finder to ringe frem. En lille tynd ring og en stor og tyk ring. ”Har du en p.. eller en tissemand?” spørger han, stadig med cigaretten dinglende i mundvigen. Kæresten kigger med bange øjne på de to ringe: “Skal en af dem der stikkes gennem min….” – min kæreste synker den galde der vælter op i hans munden og skynder sig at svar: ”Tissemand”.
Vi kigger alle sammen ned og ser hvorledes hans ædle del bliver mindre og mindre. Det er som om den forsøger at trække sig ind i mellemgulvet på min kæreste. Pierceren ligger den store ring til side og triller endnu engang hen foran min kæreste. Han griber en køkkenruller, hvorfra han tager noget der virkede som kilometervis af papir. Papir han sætter fast i kanten på kærestens boksershorts. ”Det er måske alligevel ikke en god ide” forsøger kæresten sig .
Pierceren griber med sikker hånd fat i min kæreste stolthed, som pludselig er nærmest ikke eksisterende. Jeg når lige at opfange en ståldims, der mest af alt mindede om et spyd i miniformat, inden det hurtigt og effektivt bliver presset op i urinrøret på min kæreste. Der kommer et brøl fra min kæreste og han træder baglæns, stadig med bukserne og boksershortsene nede midt på lårene . Sveden hagler ned over hans ansigt, der sidder spyt i hans mundvig. Han rammer væggen og kan ikke komme længere.
Pierceren må havde forudset dette, for han er fulgt med, siddende på den rullende stol. Han jager hurtigt en nål gennem strengen. Der kommer ikke en lyd fra min kæreste, da benene knækker sammen under ham og han glider ned langs væggen. Blodet vælter ud og godtgøre de tre kilometer køkkenrulle i min kærestes boksershorts.
Da min kæreste kommer på benene igen, kigger han ned på sin prins Albert. Undskylder sig og vender sig hurtigt om og de næste 10 minutter står han og brækker sig ned i en skraldespand.
Her var det så, at jeg i et anfald af solidaritet, forslår, at jeg også får en intim ring. Inden jeg når at fortryde min misforstået solidaritet, har jeg får stukket en ring gennem hver brystvorte. Da kæresten endelig trækker hovedet op af spanden igen, fremviser jeg stolt mine nye ringe og proklamerer, at det er som at få hul i ørene.
”Det er ikke fair” kommer det fra snøvlende fra kæresten. “Du skal også have din derned” siger han og pegede imod mit skridt. Jeg forsøger at undslå mig, men der er ingen vej uden om. Så jeg ligger mig på briksen med underlivet blottet.
Jeg løfter dynen endnu højere ved mindet. Jeg kan kun se mine to ringe i brystet og lader en hånd glide ned mellem mine ben. Mærker de to ringe der dingler fra mine kønslæber. Mærker miniturudgaven af en hængelås der holder ringene sammen. Jeg falder tilbage i puderne og bander højt ved mindet om min kæreste der morer sig med at kaste nøglen til låsen op i luften igen og igen, alt imens han synger: ”Jeg har bare nøglen, jeg har bare nøglen”.
Jeg ser i slowmotion for mit indre blik hvordan nøglen snurrer rund i luften, hvordan kæresten forfejler at gribe den. Mindes hvordan vi alle følger nøglen med øjene, imens den triller ned i risten og videre ned i kloakken.
Jeg rejser mig arrigt, griber fat i prins Albert og hiver til! Kæresten brøler og læner sig forover i smerte. Hele hans ryg er dækket af et kvindeansigt iført hat og hen over skuldrene står der: “Vattedamen Kon Hlummen”. Den må jeg vist heller vente med at fortælle ham noget om beslutter jeg og kigger på min kæreste der ligger sammenkrøllet på soveværelsesgulvet i smerte.