Dominans og lydighed

Hvad får nogen mennesker til at nyde at være bundet op til et kors og blive piske i dagens Danmark? Hvad er det for nogle mennesker, der evner at være Dominus/Domina og påføre deres partner smerte? Hvordan kan nogen mennesker hævde at smerte er lig med nydelse?

Hvorfor er der mennesker der vælge et liv som slaver? Altså ikke slaver i den gængse forstand – for der er der jo ikke tale om et valg, men grov udnyttelse af andre mennesker. Det er heller ikke de sexslaver, der bliver tvunget til prostitution af nutidens menneskehandlere, jeg har i tankerne til denne Klumme, men de frivillige underdanige submissive sexslaver og deres herskere – den submissives Dominus eller Domina.

Tidligere var det meget tys-tys, hvis man dyrkede bondage og s/m, men bøgerne Fifty Shades om den dominante Christian Grey, har været medvirkende til at det næsten er blevet mainstream at stå frem og vedkende, at man lever som, eller indimellem dyrker at være dominant, submissiv eller switcher – betegnelsen for en person, der switcher mellem at være den dominante og den dominerede.

E. L. James har lukreret på Fifty Shades bøgernes folkelige popularitet og branded en serie med de s/m rekvisitter som nævnes i bøgerne, ligeledes under navnet Fifty Shades, og folk taler lystigt om håndjern, piske, analbeams og vaginalkugler.

I bogen beskrives hovedpersonen, Christian Grey, som en mand præget af: ”Indre dæmoner og et ekstremt behov for kontrol…” Christian Grey beskrives som en sadist, hvis submissive udseendemæssigt minder om hans afdøde mor, som var narkoluder. Eller for at bruge bogens egne ord, Christian er en mand der: ” elsker at slå og kneppe kvinder der minder om hans mor!”. Den submissiv biperson, der omtales i bogen er ligeledes en kvinde, der beskrives som en psykisk ustabil stalker.

Christian Grey fremstille altså som en kontrollerende og følelsesmæssig forskruet person, men der skabes sympati for ham ved at man langsomt får indblik i en traumatisk barndom med en voldelig alfons der slår og brændemærker ham, og en mor der var prostitueret og som døde af en overdosis, da Grey var 4 år gammel.

Det at man er dominant eller submissiv, skyldes det et sygeligt sind eller en sygelig reaktion på en grænseoverskridende behandling i ens tidlige år?

Vi kommer ikke uden om at der findes sadistiske typer som får et kick ud af at udøve kontrol over andre, samt påføre dem smerte pga. noget der er sket i deres fortid.  I min optik er den form for dominans ikke sund og jeg har svært ved at forlige mig med, at folk finder en seksuel nydelse i at påføre et andet menneske smerte, som straf for noget der ikke vedrører forholdet mellem de to aktører og som udspringer af noget der slet ikke er seksuelt betonet.

Hvor er forskellen på at blive seksuelt opstemt af at påføre andre smerte og på at blive seksuelt opstemt ved at påføre andre smerte – Er det ikke bare ordkløveri?

Måske, men for mig er der stor forskel på de to formuleringer. Det at blive seksuelt opstemt ved at påføre andre smerte, koncentrer sig for mig om selve handlingen – om det at bibringe en anden person fysisk glæde ved ens handling. Hvorimod det at blive ophidset af at påføre andre smerte indikerer at det er det, at påføre smerten der er ophidsende, og ikke den anden persons glæde ved smerten. Den tanke bryder jeg mig ikke om, men indrømmet det er min tolkning af begreberne.

Ligesom der er dominante der slår af andre grunde, end den umiddelbare seksuelle fornøjelse, er der submissive der ønsker at blive straffet af andre grunde, end den umiddelbare seksuelle nydelse ved slagene. Nogle submissive har oplevelser bag sig, hvor der er blevet sat lighedstegn mellem smerte og kærlighed. Det kan være at den submissive har været vant til, at forældrene slog og derfor er det kun gennem fysisk straf at personen føler sig elsket. Eller den submissive kan føle sig uværdig til at blive elsket og formår kun at finde tilfredsstillelse, når der tildeles en straf.  Den form for masochisme er mig lige så uforstående som den ”ondskabsfulde” dominans. Begge former mener jeg er usunde og er ofte en parafili, som forsvinder, hvis personen kommer i terapi for den bagvedliggende årsag f.eks. forældrenes manglende evne til at udvise kærlighed og omsorg. Det er dog ikke seksualiteten der er usund, men årsagen til seksualiteten der er usund.

Jeg synes det er befriende at bøgerne ”Fifty Shades” beskæftiger sig med s/m universet. Alligevel irriterer bøgerne mig og jeg synes forfatteren E.L. James gør s/m miljøet og personer der har denne
seksuelle præference en bjørnetjeneste, idet hun, som allerede nævnt, finder det nødvendigt at fremstille hovedpersonens seksualitet, som resultatet af en traumatisk barndom. Ydermere bliver hovedpersonen ligefrem ”helbredt” for sine tilbøjeligheder, da han forelsker sig i en kvinde, der ikke vil underkaste sig. Da hovedpersonen forelsker sig bliver s/m teamet nedtonet og afløses af erotiske lege med håndjern, bind for øjnene. Det frækkeste derefter er omtalen af vaginal og anal stimulation. Væk er spanskrørene og væk er de dominante og submissive lege. Forfatteren er, efter min mening, medvirkende til at sygeliggøre den del af s/m, som rækker ud over den ”husmoderlige” variation med et lille klap i rumpen.

Min bedre halvdel og jeg havde en diskussion i går om seksuelle tilbøjeligheder og hvorvidt noget kan kaldes sygeligt og hvis ja, hvornår er ens seksuelle præferencer i givet fald så sygelige?  Det er ikke alle seksuelle tilbøjeligheder jeg forstår mig på, men min manglende forståelse, gør jo ikke andres seksualitet sygelig.

Kan man umiddelbart hævde, at intet er sygeligt så længe man ikke skader sig selv eller andre med ens præferencer?  Det er måske et udmærket udgangspunkt, hvis jeg skal søge en fornuftig definition.  Jeg vil dog hævde at kan man ikke fungere seksuelt uden at der indgår elementer af S/M ja så har man i min optik et problem.

”Er det usundt eller direkte sygeligt at en ansvarsfuld CEO finder tilfredsstillelse ved at underkaste sig en Domina og lade hende binde sig og underkaste sig hendes luner?” spurgte min kæreste og henviste til en undersøgelse der havde viste at mange masochister er mænd, som i deres erhvervsliv har topposter i store virksomheder.  Jeg mener ikke man kan besvare det spørgsmål entydigt, idet man er nødt til at kende den enkeltes bevæggrunde. Hvis CEO’en føler at det arbejdsmæssige pres tages af hans eller hendes skuldre, ved at han lader sig dominere af en person, ja så fred være med det. Omvendt hvis CEO’en har brug for at blive undertrykt og domineret fordi personen kun derigennem kan acceptere sin rolle som CEO, og føler at han giver noget tilbage, ja så har han et problem.

Der er mennesker der lever som slaver 24/7 og som står til rådighed for deres hersker døgnets fireogtyve timer. Den dominante og den submissive udgør ikke nødvendigvis et par, men kan sagtens indgå i hver sine relationer, det er dog den submissives pligt at adlyde det mindste vink fra sin dominants side, uanset hvor og hvornår kravene måtte komme.

Mange af os vil sikkert undre os over, hvad der får mennesker til at vælge en livsstil som underdanig slave, ikke at forveksle med en underkuet person? Hvilket slags menneske overdrager alle beslutninger vedrørende sit liv, sin gøren og laden til et andet menneske?

Jeg må tilstå, at det er et univers jeg ikke forstår mig på, selv om jeg har forsøgt at skabe mig et indblik i disse menneskers livsform. For mig er det at være dominant og submissiv noget der kan være et krydderi til ens sexliv, men ikke en livsstil. Jeg kan ikke forestille mig at underkaste mig eller at dominere en anden person, udenfor mit seksuelle univers, eller i dagligdagens tummerum, om man vil. Min egenrådighed og min respekt for andres selvstændighed, er for dominerende til at praktisere den form for livsstil.

Dog kan jeg konstatere, at der findes mennesker hvor denne livsform er den eneste rigtige for dem. Jeg kunne med min terapeutiske baggrund, hævde at disse mennesker vil ændre opfattelse, hvis de kom i behandling. Dog mener jeg at lærebøgerne er for intolerante og snæversynet i deres ”normalitetsbegreber” – vi terapeuter gør klogest i kun at ville behandle de mennesker der selv synes at deres liv er problematisk, frem for at sætte os til herre over hvad der er ”normalt” kontra ”unormalt”, hvad der er et psykisk sundt liv kontra et psykisk usundt liv, så længe det ikke skader uskyldige.

Nogle dominante og submissive har skrevet en kontrakt, men det er langt fra alle. De kontrakter jeg har hørt beskrevne, omhandler mere retningslinier som stadfæster hvad slaven kan forvente og hvad der forventes af slaven, og som primært bruges for at præcisere og afstemme partnernes forventninger til hinanden.

De fleste, jeg har talt med, tror at S/M udelukkende handler om at udleve magt og at ydmyge og blive ydmyget. Jeg har endnu til gode at møde en dominant eller en submissive som har disse bevæggrunde. For de dominante jeg har mødt, handler det om at give en person så megen nydelse, at denne frivilligt overgiver al kontrollen over sin krop og sin nydelse til den dominante. Den dominante opnår personlig tilfredsstillelse ved at se og mærke den nydelse som den submissive får af de smertestimuli man som dominant påfører sin submissive. Det er for mange dominante, en æressag at være i stand til at afkode den submissive smertetærskel – at vide hvornår det går fra nydelse til smerte og fra smerte til nydelse. De mennesker der dyrker s/m har et kodeord som afbryder legen. De dominante jeg har talt med, fortæller at det er en stor kompliment når det kodeord, der er aftalt mellem partnerne, ikke komme i anvendelse. Det er vigtigt at den dominante er opmærksom på den submissive reaktioner og dermed en god dominant. Kommer kodeordet i anvendelse har den dominante ikke været opmærksom på den submissive og det  påhviler enhver dominant, at tage vare på sin slaves behov.

Det at være submissive handler for mig, at se ikke om at miste kontrol, men derimod om at besidde selvkontrol. For i min optik kræver det en stor grad af selvkontrol, at turde og evne at afgive kontrollen over ens krop og ens lyst til et andet menneske.

Nogle dominante og submissive koncentrer sig om at give hinanden nydelsen, andre igen ser hele agten som en form for rollespil og klæder sig ud så de passer til rollen som Domina /Dominus og submissiv. Der sker et skift hos disse personer i det øjeblik de iklæder sig deres outfit og disse sider forsvinder igen i det øjeblik tøjet tages af. Sådan er det naturligvis ikke for de mennesker der er 24/7 slaver for dem er det ikke en rolleleg, med udklædning, men en livsstil, hvor de i tøjstil ikke adskiller sig fra andre grupper i samfundet.

Hvor ens personlige grænser går, ja det må man jo ind og ”mærke” efter. Som med alt her i livet, handler det om at være opmærksom på, hvor ens egne og andres grænser går og respektere disse. Er man det ja så vil jeg hævde at det kun yderst sjældent går værre end at man efterfølgende er en erfaring rigere.

Der er stor hjælp at hente på nettet, hvis man vil læse mere om s/m og bondage. Der findes foreninger hvor man kan komme og dyrke disse præferencer, så man behøver ikke at investere i en masse udstyr.

Der er ligeledes foreninger for dominanter og submissive, hvor det er en livsstil. På disse sites kan man finde registre for hvem der søger en dominant eller submissiv, samt få sit hersker/slave-forhold officielt registret.

Der er vist kun tilbage at skrive – slå jer løs og rigtig god fornøjelse.