“Gud bevare Danmark”
Vælgerne har talt. Stemmerne er gjort op. Danskerne skal have en ny regering.
Havde det været elevrådsvalg i en folkeskoleklasse så havde Helle vundet, for demokratiske spilleregler i klasseværelset er, at den der får flest stemmer er valgt. Her kan Lars som kun fik tredje flest stemme ikke ”låne” Kristians stemmer og blive valgt som elevrådsrepræsentant.
Nu er det jo ikke et elevråds valg der er på spil, men posten om hvem der skal stå i spidsen for den danske regering i de næste fire år og her må Lars, som ikke ret mange danskere peger på, gerne lukrere på andre folkevalgtes stemmer, og indtage den øverste taburat i dansk politik. Det er måske ikke demokrati som en elevrådsrepræsentant forstår sig på, men det er politik.
Dansk Folkeparti, som fra i går er landets næststørste parti peger forunderligt nok på en borgerlig regering med Lars Løkke i spidsen.
Forunderligt, for hvordan kan et parti som Dansk Folkeparti hævdes at være et borgerligt parti? Intet kunne være mere forkert. Dansk Folkeparti er en fremmedfjendsk udgave af Socialdemokratiet. DF er ræverøde og ser vi bort fra deres fremmedhad, er deres mærkesager identiske med gode gamle socialdemokratiske mærkesager. Det er lige før jeg vil hævde, at Socialdemokratiet på mange punkter har vist sig mere borgerlige, end Dansk folkeparti, i deres politik.
Socialdemokraterne blev Danmarks største parti med i alt 925.636 stemmer, efterfulgt af Dansk Folkepartis 741.539. Venstre opnåede ”kun” 684.521 stemmer og reduceres dermed til Danmarks tredje største parti.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mere end fordobler sit stemmetal i Sydjylland. Han får 57.371 personlige stemmer ved torsdagens valg til Folketinget mod 27.393 i 2011.
Hverken det faktum at Dansk Folkeparti er Danmarks næststørste parti eller det faktum, at de efter gårsdagens valg sidder med 37 mandater, betyder at Dansk Folkeparti træder ind i en regering. Dansk Folkeparti har i valgkampen sagt at de ikke ønsker at gå i regering uanset valgresultatet. DF. har gjort det krystalklart, at: ”Vi skal placere os der, hvor den politiske indflydelse den er størst.”.
Var det blot tom snak forud for valget eller giver det god mening at landets næststørste parti ikke ønsker at være en del af den kommende regering?
Ren strategisk giver det jo fint mening. Dansk Folkeparti er i en position hvor de mandatmæssigt kan gøre sin indflydelse overordentligt gældende og samtidig kan de frasige sig et regeringsansvaret og har derved ryggen fri i befolkningen med hensyn til de valgløfter de ikke får indfriet, idet de kan hævde at det var regeringspartierne der ikke ville stemme for deres forslag.
DF kan så at sige mele sin egen kage og støbe kuglerne som klassens tykke dreng Lars må tage balladen for sammen med hans medløbere fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Befolkningsmæssigt står Kristian Thuesen Dahl og resten af Dansk folkeparti sig bedst ved at forsat at være det ”parlementariske grundlag” for den blå blok og han ved det. For i sagens natur er den rolle jo ekstra interessant, idet mandatfordelingen udløser reel politisk indflydelse. Der vil således ofte være tale om afgørende indflydelse på forlig, aftaler og lovgivningen i almindelighed. Samarbejdet mellem det parlamentariske grundlag og den siddende regering vil pga mandatfordelingen blive så tæt, at der næsten er tale om at det parlamentariske grundlag er en del af regeringen.
Vil der være mindre strategiske folketingsmedlemmer i Dansk Folkeparti, der vil forsøge at overtale Kristian Thuesen Dahl til at kræve ministerposter, det vil der uden tvivl om det vil lykkes tvivler jeg stærkt på, men lad os nu se i de kommende uger.
I mellemtiden jubler Dansk Folkeparti og Hizb ut-Tahrir. Nogle vil hævde at Hizb ut-Tahrir selv er skyld i at DF fik så mange vælger, idet de jo slev opfordrede muslimer i Danmark til ikke at stemme. Det er dog naivt at tro at Hizb ut-Tahrir ikke glædes over den valgsejr Dansk Folkeparti har fået. For fremgang hos DF betyder fremgang hos Hizb ut-Tahrir, idet de får flere tilhængere jo mere fremmedfjendsk de kan fremstille danskerne og Danmark, så på alle fronter tror jeg på det Danmark jeg elsker og værdsætter går en trist og sort fremtid i møde.
Jeg kan ikke lade være med, at være dybt bekymret over at så mange mennesker stemte DF, for det faktum at de gør det, siger mig at vi er ved at udvikle os i en retning, som jeg bestemt ikke synes om som menneske.
I går var mit 10´ende folketingsvalg og for første gang stemte jeg på et på et parti fra rød blok. Jeg vil ikke som dansker, associeres med et parti der har en så fremmedfjendsk og homofobiske ideologi som Dansk Folkeparti og jeg vil ikke støtte noget parti der peger på en mand som Lars Løkke, som en værdig repræsentant for Danmark.
I dag er der Dronningerunde og jeg kan ikke lade være med at tænke, aldrig har vi haft så megen brug for ordene: “Gud bevare Danmark!”