Hot on the spot


Onsdag – Lillekoneaften siges der. En aften der skal bruges til at forkæle konen eller kæresten med en romantisk middag og en god flaske rødvin. Til dessert en portion intim wellness i stearinlysets skær.

Vi er en flok fnisende kvinder, der hver onsdag varmer op til lillekoneaften ved at sende billeder af lækre mænd til hinanden.

Hver onsdag starter vi en kædereaktion med billeder af mænd, som vi hver især finder lækre, rå, og sexede, kort sagt hotte mænd.

Jeg tilstår uden nogen skam i livet, at jeg nyder synet af alle de lækre onsdagsmænd – for hvor er det et lækkert syn med sådan en flot krop indsmurt i olie, fanget i den rette belysning og gerne med et par frække rå cowboybukser.

Hver onsdag er der en eller anden kvinde, der skriver: “De er lækre, men ikke så lækker som ham, jeg har herhjemme!”

Lad mig slå det fast med syvtommer søm, de skønne lækre mænd har noget min mand ikke har. De har toptrænet Rectus Abdominus og Obliques eller med andre ord:  De har six packs eller på godt dansk total lækre radiatormaver.

Hvis min mand skal mønstre en six pack – ja så skal han gøre som de to fyre her  

Min mands hud er heller ikke så fast i det, som den var engang, og det eneste tidspunkt jeg ser hans hud glinse i olie, er hvis jeg er heldig, at der drypper lidt olie fra hans spareribs. Det gør dog absolut intet, for han kan stadig forblænde mig fuldstændig.

Han gør mig svag i knæene, når jeg sidder og kigger på ham, imens han arbejder. Når jeg ser hans hænder bevæge sig hen over tastaturet, eller når han er ude i haven og hugger brænde.

Det smil, han sender mig, når han pludselig kigger op fra den bog, han sidder og læser i, og opdager at jeg sidder og kigger på ham, går lige i maven af mig, og mit hjerte slås et par slag ekstra.

Ham, jeg har herhjemme, ligner bestemt ikke de lækre onsdagsfyre, jeg ser på nettet, og selv om jeg nyder synet af dem, så tilstår jeg, at ingen af dem kan give mig det sus i maven, som min all-week lækre mand kan give mig.

Jeg forstår udmærket, hvad de mener, de kvinder, der onsdag efter onsdag fortæller, at ham, de har derhjemme, er meget skønnere end de hotte onsdagsmænd. Men selv om man har en hot on the spot mand derhjemme, kan man jo godt nyde synet af alle de andre lækre mænd out there in cyberspace.

God onsdag derude.

Nope har skam ikke glemt jer mænd…..I skal da ikke snydes, så her er en onsdagshottie til jer:

Skriv et svar