Lykke

”Lykken er ikke en destination, men en måde at rejse på” siger en kinesisk talemåde.

Lykke er en underlig diffus størrelse. For hvad vil det sige at være lykkelig? Ofte beskrives lykken som en form for eufori – en sindstilstand som vi indimellem befinder os i. Lykke er meget forskelligt fra person til person. Det er forskelligt hvordan man finder lykken, og hvordan man opfatter den, men fælles for os alle er at vi efterstræber lykken. Nogen søger lykken i deres kærlighedsliv, i deres familieliv, i deres arbejdsliv eller i materielle ting.

Når vi føler os lykkelig, fornemmer vi ofte følelsen i kroppen, og både i folkemunde og i poesien forbinder vi lykken med hjertet. Vi higer efter lykke som en tørstende higer efter vand. Vi drikker begærligt af lykkens bæger, når vi har været den foruden. Jules Renard har udtalt: ”Hvis mennesket skulle bygge et “lykkens hus”, ville det største værelse blive venteværelset”.

Alf Ahlberg skulle have sagt: ”Lykken er så fornem en gæst, at den selv vælger tidspunktet, når den vil indfinde sig”. Er lykken noget vi mennesker blot efterstræber, venter på, en tilstand eller en følelse vi kun oplever i få øjeblikke i livet? Er lykken en tilstand, som vi ikke selv har indflydelse på?

Nogle mennesker forbinder lykken med det at eje. Lykken er eget hus, egen bil og evnen til at købe det man ønsker. Den følelse af lykke vi får, når vi erhverver os disse ting varer ofte kort. For når vi har opnået det vi mente var lykken, så skuer vi ofte endnu længere ud i horisonten og udser os nye mål, for hvad der kan gøre os lykkelig.

Andre mennesker hævder at ”lykken er hverken gods eller guld”, men mere sanselige ting, så som kærlighed, den følelse man får når man kigger sin elskede dybt i øjnene, holder sit nyfødte barn i armene for første gang. Den følelse man oplever, når man får anerkendelse, eller opnår de mål man har sat sig. Jeg sad en sen nat og tænkte på begrebet lykke og spurgte min kæreste, om han var lykkelig. Hans svar var:

”Hvad vil det sige at være lykkelig? Er det en grundlæggende glæde og tilfredshed ved at være i live, at føle kærligheden både som giver og modtager, at finde verden forunderlig og spændende og mangfoldig, så ja … så er jeg lykkelig. Meget endda.

Men det er ikke det samme som at jeg synes mit liv er perfekt. Langt fra. Der er stadig drømme der skal opfyldes, ting der skal prøves, liv der skal leves. Der er plads til forbedringer, mange endda. Både på de ydre rammer, men især på de indre linier.

Men det er vel også en del af det at være lykkelig. At man stadig har noget at stræbe efter? At arbejde på at blive – måske ikke et bedre menneske – men så i det mindste et mere helt og harmonisk menneske”

Jeg spurgte ham, fordi jeg følte mig lykkelig og privilegeret over al den kærlighed der var i mit liv. Kærligheden til og fra min kæreste, mine børn og børnebørn. De ydre rammer kunne måske havde været bedre, men de indre linier var der styr på – jeg var lykkelig.

”Misund aldrig nogen deres tilsyneladende lykke! Du kender ikke deres hemmelige sorger” siger et indisk ordsprog. Vi hævder ofte at ”lykken er lunefuld” og jeg må medgive, at jeg er tilbøjelig til at mene, at der er noget om det udsagn. På forunderlig vis har lykken det med at vende, når jeg er allermest lykkelig. Så sparkes benene væk under mig, og jeg rammes på det dyrebareste jeg har – min familie. Jeg raser og føler mig uretfærdigt behandlet, men måske skal vi mennesker indimellem mærke sorgen for, virkelig at værdsætte lykken.

Menneskers definition på lykken ændre sig ofte, når de har haft en stor sorg. Det gjorde min, de ydre rammer blev justeret for, hvad var det værd hvis Dale Carnegie havde ret i at ”Mange mennesker forsømmer den lille lykke, fordi de venter forgæves på den store”.

I dag er lykken for mig, ikke at bruge tid på ting der ikke giver mig en god mavefornemmelse. Mennesker og gøremål som fylder mig med negativ energi. Jeg har lært, at lykken ikke er en fast bestanddel i mit liv, men noget jeg skal nyde og værdsætte hver dag, den er mig givet.

Lykken er, at vågne op sammen med den mand jeg elsker. Tilbringe tid sammen med børn og børnebørn. Nyde de små positive oplevelser i hverdagen. Ikke at spilde tiden på at blive irriteret over de ting, jeg ikke kan ændre ved. Jeg har oplevet, at jeg ikke blot er blevet et lykkeligere menneske, men også får mere positivitet tilbage fra omverden, jo mere positivt jeg møder dem. For som William Shakespeare skrev: ”Lykken er som en parfume: Vi kan ikke stænke den på en anden, uden at et par dråber rammer os selv.”