Hunting-games

Et billede af et spædbarn med ansigtet slemt forbrændt hamrer op på min nyhedsvæg på facebook. Ledsaget af teksten: “Facebook is donating 3 cents for every time this pic is shared … god bless! ”

Jeg mærker hånden der lukker sig om mit hjerte og klemmer til. Forfærdet over det syn der møder mig “åh det stakkels bette pus!” … men så bliver jeg gal. Fløjtende arrig, for hvad f….. ligner det at bringe sådan en menneskelig tragedie ind i en syg leg. For ja det er en leg, eller skal jeg kalde det en besættelse?

Der findes vitterlig folk over alt i verden, som har en leg. Hvad den hedder, aner jeg ikke, men jeg kalder den “hunting-games”, for det de gør er at “hunte” og det de “hunter” er “likes” og delinger på facebook, instagram og andre sociale medier, hvor man viralt kan dele og like diverse ting.

Intet middel er helligt – alt lige fra mishandlede dyr til forbrændte spædbørn inddrages i konkurrencen om at få flest likes og delinger. For “like-hunterne” handler det om at få flest mulige delinger og likes på deres billeder, og derfor udvælges der billeder som taler til direkte til vores “nååååh”-gen, som bringer et smil frem på vores læber eller der udvælges billeder vi forfærdes over og som rammer os på vores retfærdighedssans eller vores omsorgs-gen.

Imens vi er i vores følelsers vold, imens den rationelle, analytiske del af vores hjerne er sat skakmat, trykker vi like og del.  Vi er pludseligt aktive deltager i “hunting-games” – de fleste ved det bare ikke.

Lad os starte vores egen lille leg – træk vejret, tænk dig om og lad være med at deltage i deres “hunting-games”.