Historien der gentager sig selv.

”En undskyldning kan ikke gøre historien om, men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser, så nuværende og kommende generationer forhåbentlig undgår lignende fejl i fremtiden”.

Ordene falder den 4. maj 2005, da Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen officielt valgte at undskylde for fortidens synder. Men hvad var det for synder, som Anders Fogh undskyldte for?

Anders Fogh Rasmussen undskyldte for Danmarks måde at behandle jøderne på under 2. Verdenskrig. For da nazisternes jødepolitik gik over i en mere brutal fase, og satte det gang i en jødisk masseflugt, blev Danmark grebet af panik. I angst for at blive løbet over ende af fortvivlede flygtninge ændrede Danmark og andre nabolande flygtningepolitik. Hvor målsætningen i Danmark hidtidig havde været at forhindre de tyske jøder i at slå sig ned i Danmark, blev målet nu at undgå, at de overhovedet kom over grænsen. Senere, under besættelsen af Danmark, forsøgte dansk politi flere gange at sende jødiske flygtninge tilbage til Tyskland, dog uden held. Det lykkes imidlertid at overgive 20 jødiske flygtninge i Gestapos varetægt. 15 af dem blev udleveret udelukkende efter dansk ønske.

Mange danskere valgte spontant at hjælpe de jødiske flygtninge, og dermed trodse den danske lovgivning, selvom de ikke tidligere havde været involveret i modstandskampen. Andre tog jødiske børn i pleje og behandlede dem med omsorg og kærlighed, som var det deres egne børn. Andre igen samlede store summer ind hos private og virksomheder til at finansiere jødernes flugt.

I disse dage krydser et hobetal af flygtninge de danske grænser. Flygtninge der er drevet på flygt af angst for deres liv.

Drevet på flygt af en ideologi der i sin udtryksform er på højde med den ideologi nazismen repræsenterede i 1940’erne, flygter tusindvis af syrere mod Europa. Igen er der et folk der beder Europa om hjælp, og igen vender største delen af Europa blikket bort og hævder at det må andre tage sig af.

Igen lader vi en ideologi udfolde sig uden at gribe ind. Spørgsmålet er hvor længe skal der gå denne her gang førend vi som nationer, finder ud af at stå sammen og gøre fælles front imod ISIS. Hvilken faktor skal være den udløsende, førend vi igen går til fælles kamp imod en ideologi?

Hvad er Anders Fogs undskyldning værd, når den danske stat anno 2015 vælger igen at afvise de flygtninge der banker på vores dør I et forsøg på at komme videre til Sverige?

Heldigvis har mange danskere igen valgt spontant at hjælpe de muslimske flygtninge og dermed trodse den danske lovgivning, selv om de dermed gør sig selv til menneskesmuglere.

Hvordan kan vi som land hævde at medmenneskelighed er en lovovertrædelse? Hvordan kan hjælp til mennesker i nød være i strid med politivedtægterne?

Mange skriver på de sociale medier, at de er flove over at være dansker. Jeg er stolt over at være dansker, stolt over at danskerne engagere og involvere sig og fremfor alt interagere med strømmen af flygtninge der kommer til Danmark.

Jeg er knap så stolt af de officielle Danmark, som i ly af politiske agumenter og juridiske paragraffer igen svigter mennesker i nød. Som igen glemmer at indimellem så handler det om mennesket der står foran dig og ikke om paragraffer og milimeterdemokrati EU-landene imellem.

Skal Anders Fogs undskyldning have vægt, så skal vi hjælpe de flygtninge der krydser den danske grænse. Også selv om de har dømt Danmark ude pga. vores syn på flygtninge.

Vi kan stadig nå at rette op på vores blakket ry som fremmedfjendskland, men vi er nødt til at handle nu, ellers går Danmark igen over i verdenshistorien som dem, der endnu engang afviste at tage den hånd, der rakte ud efter vores hjæp.