Regning uden vært

Har vi gjort regning uden vært os frigjorte kvinder, der vælger at sætte børn i verden uden at der er en fader med i spillet? Har vores egoistiske behov for at reproducere os selv overskygget barnets tarv på den lange bane?

I dag kan vi dyrke sex uden at blive gravide og vi kan blive gravide uden at dyrke sex. Velkommen til den fagre nye verden, fristes man næsten til at sige. Valgmulighederne i dag er mange, når det kommer til, at vælge børn til og fra i vores liv. Enlige, der ønsker at få børn, kan ikke længere retfærdiggøre overfor sig selv, det uetiske i at gå ud i byen og blive gravide med en intetanende mand. Enlige kvinder kan i dag nemlig både adopterer og blive insemineret med donersæd i bestræbelserne på at blive mor.

Efter det blev tilladt for enlige, at blive insemineret med donersæd, har mange heteroseksuelle kvinder valgt at benytte muligheden. Det er de færreste, der har valgt denne løsning, fordi de ikke ønsker en mand . De har blot indset, at de biologiske ur tikker, og hvis de venter på at den rette dukker op, ja så er det måske fysiologisk blevet for sent, at få ønskebarnet.

Mange mener at børn er en ”menneskeret”. Det kan godt tyde på at staten Danmark er enige idet staten tilbyder fertilitetshjælp til barnløse par i Danmark. Mange enlige mener, at de også har denne ret, selv om flere mener at disse kvinder er dybt egoistiske.

Er kvinder der vælger at være eneadoptanter elle enlig mor til et donorbarn egoistiske? JA! Det kan ikke siges højt nok – Ja disse kvinder er dybt egoistiske, på lige fod med alle de par der får børn. For uanset om vi får dem som enlige, som par,  egenproduceret, adopteret eller doneret så er det at få børn et dybt egoistisk behov i os. Der er ingen der forlods ved om de bliver gode forældre, så det vil altid være et sats.

Mange adopterede børn, kommer fra lande, som Korea, Etiopien, Nepal mv. hvor de genetisk adskiller sig fra den kommende adoptivforældre. Dette gør, at det hurtigt går op for barnet, at det er adopteret og der findes ligeledes en hel del støtteforeninger for adoptivforældre og børn. Der er ikke de samme støtteforeninger/grupper, for enlige med donorbørn. Da barnet ofte er ens eget, er der mange der udskyder beslutningen om, at fortælle barnet, at det er et donorbarn.

Hvordan besvarer vi spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad er min historie? Vi kvinder har jo tilladt os at fratage vores donorbørn, halvdelen af deres historie, ved at fratage dem kendskabet til deres genetiske ophav?

Der findes jo mange eksempler på kvinder, der er blevet gravid ad naturens vej, uden at kende identiteten på faderen til det barn de har fået. Disse børn må så leve med det faktum. Med donorbørn har mødrene dog et valg.

I starten brugte klinikkerne udelukkende anonyme donorer, men senere kom begrebet ”åbne donorer” til. Åben donor, betyder at barnet efter det 18 år, kan få oplyst identiteten på ens biologiske ophav, giveren af halvdelen af ens arvemasse – donoren.

For mange kvinder har det været et svært valg, hvorvidt donoren skal være anonym eller åben. Vi kvinder er jo meget opmærksomme på arv og miljø, når vi får børn. Disse kvinder var/er ingen undtagelse. Mange vælger derfor åbne donorer i erkendelsen af, at barnet senere kan få et behov for at finde sine rødder. Den mulighed er der ikke med anonym donation, selv om klinikken, eller det hospital der fortog inseminationen, ved hvem donoren er. Så mit råd, er at skabe muligheden for barnet, selv om barnet måske aldrig ønsker at benytte muligheden.
Når man vælger donor, så er de oplysninger man får om doner: hans øjenfarve, hårfarve, højde og bygning og beskæftigelse. Det er uanset om man vælger en anonym eller en åben doner.

 

Nogle klinikker har det der hedder  ”udvidet profiler”. Det betyder at ønsker man yderligere oplysninger om donorerne, så er det muligt at få adgang til 30 siders oplysninger om donor; babybillede, lydinterview etc. Man kan vælge både en anonym og en åben donor med udvidet profil. En åben doner er ca. 2000 kr. dyrere end en anonym doner og ønsker man en doner med udvidet profil, kommer der et tillæg til prisen på 25% . Jeg vil hævde, at har man truffet et valg om at få et barn som enlig, mener jeg man har gjort op med sig selv, at man har økonomien i orden. Det vil derfor være uetisk, set med mine øjne, at vælge den udvidet profil fra, for uanset om man vælger åben eller anonym doner, så har man viden om donoren, som man kan tilføje barnets historie

Det er, som allerede nævnt, dybt egoistisk at sætte børn i verden – uanset om vi gør det som par eller som enlige. Når vi har truffet  dette egoistiske valg, mener jeg at vi fremadrettet er nødt til at gøre det der er bedst for barnet. Har vi valgt at få et barn som par, skylder vi barnet, at enes om at være forældre til barnet, på lige fod resten af livet, uanset om vi forbliver sammen eller ej. Har vi valgt at få et donorbarn, så mener jeg, at vi skylder vores kommende børn, at vælge åben donor med udvidet profil.

Når vi vælger at få et donorbarn, så skylder vi også barnet sandheden om hvordan det er blevet til. Nogle udsætter dette til de mener barnet er gammel nok til at forstå den forklaring vi kommer med. Jeg er dybt uenig, for barnet behøver ikke at kunne forstå tingene, allerede fra start af. Når barnet vokser op med viden om, at det er donorbarn, så bliver det en naturlig integreret del af ens historie og barnet skal nok spørge i takt med, at det begynder, at forstå mere og mere.

I visse lande kan du slet ikke blive insemineret med anonym donersæd. Det forslag, har været oppe og vende i Danmark. Flere klinikker frygtede, at forsvandt muligheden for at være anonym donor, ville der blive mangel på donorer. Det er ikke kun hensynet til barnets identitet og behov for at kende sine rødder, der gør at jeg principielt er imod anonyme donorer. Donersæd bliver sendt rundt i landet for, at mindske risikoen for at to børn, af samme donor vokser op tæt på hinanden. Det er dog utopi, med den bevægelighed det er i samfundet i dag, at tro at man dermed garderer sig imod at to halvsøskende, senere i livet, risikerer at finde sammen som par. Jeg ved godt at chancen er minimal, men det forekommer jo desværre. Det er den risiko vi løber, når vi vælger at have anonym sæddonation i Danmark. Inden man vælger anonym donor, syntes jeg man som kommende mor, seriøst bør overveje, om man på sit barns vegne vil løbe den risiko.

Nogle kvinder går uden om klinikkerne og vælger en bekendt som donor til sine børn. Det har så visse risici og kræver megen tillid til hinanden. Tillid til at begge overholder de betingelser der er blevet aftalt inden. F. eks skal manden kunne stole på, at kvinden ikke opgiver ham som faderen til barnet, afkræver ham børnepenge eller forhindre ham i at se barnet, eller hvad der nu er blevet bestemt. Omvendt skal kvinden også have tillid til, at manden lever op til hans del af aftalen.

Vælger man en ven, som donor synes jeg at man skal nedskrive aftalerne og få dem underskrevet hos en advokat. Det er nemlig let at have en holdning, når det hele er på tankeplan og noget helt andet, når kvinden først er gravid eller står med barnet. Det er vigtigt at have talt ud om, hvorledes det skal være og også har diskuterer, hvad man gør, hvis nu den ene part fortryder den aftale man har indgået. Er aftalen til genforhandling eller er den bindende?

Jeg må tilstå, at jeg kan se flere ulemper end fordele ved at vælge en kendt donor. Selv om jeg kan se nogle klare fordele ved at kende ens donors historie og baggrund, så er det ikke noget jeg vil anbefale, med mindre man ønsker at være fælles om barnet, som deleforældre.

Vi kvinder bestemmer suverænt over vores kroppe og ønsket om at føde et barn er også vores valg. Der er kvinder der vælger at få et barn, imod mandens ønske. Er det rimeligt, at vi kvinder kan påtvinge en mand et barn, eller i hvert fald den økonomiske byrde, ved et barn i 18 år? Uanset om man bliver gravid ved et uheld eller bevidst, fra kvindens side, så mener jeg det er uetisk at kræve børnepenge af en mand der ikke ønsker barnet. Nu vil nogle sikkert hævde, at manden jo bare kunne have beskyttet sig, men faktum er, at det har mange af de mænd, hvor det alligevel sker, også forsøgt på. Eller manden og kvinden er i et forhold, hvor manden har meldt ud at han ikke ønsker at få børn. Nogle kvinder tror at de kan holde på en mand ved at få et barn, eller at han vil ændre mening til det med børn, når hun er blevet gravid. Det er sjældent nogle af disse teorier, der holder vand i virkeligheden.

Drømmer man om at blive mor, og er drømmemanden ikke dukket op, når ens biologiske ur tikker højtlydt, ja så syntes jeg man skal unde sig selv at blive mor med en donor fra en klinik. Er man selv fortrolig med ens valg, så bliver barnet det også. Er der noget der er sikker og vist, så er det, at barnet ved at det er inderligt ønsket og elsket af sin mor.