Nu rabler retorikken eller gør den?

Min datter kunne i går fortælle, at der rundt om, og på hendes skole, som jo ligger rimeligt øde hen i disse dage, var bundet gule sløjfer fast, her og der og alle vegne. Er det kun på vores skole her i byen, at den gule sløjfe er kommet i spil i konflikten mellem DFL og KL?  Jeg håber inderligt, at tåbelighederne kun begrænser sig til vores lille by.

Er det lærerne selv, deres ikke-konfliktramte kollegaer, skolens ledelse eller forældre der har hængt disse gule sløjfer op? Jeg ved det ikke, men uanset hvem der står bag denne “happening” – ja så finder jeg den smagløst.

Det gule sløjfe har gennem flere hundrede år været et symbol i USA der knytter sig til soldater.

Det var oprindelige engelske soldater – den puritanske Army of English Parlement – der bar gule bånd, når de befandt sig på slagmarken. Skikken blev ført med til USA, hvor soldaterne bar et gult tørklæde om halsen. Senere blev det et symbol, som kærester til soldaterne der var i krig, hang ud for signalere til den hjemvendte soldat, at han stadig var velkommen. Var der derimod ingen gul sløjfe havde kæresten fundet en anden. Endnu senere blev den gule sløjfe et symbol på at man støttede de udsendte soldater og at man håbede at de vendte sikkert hjem igen. Det er med denne symbolik, som pårørende til udsendte soldater i Danmark har taget den gule sløjfe til sig, og som vi desværre med dansk deltagelse i Afghanistan og Irak, har vænnet os til at se i gadebilledet som banner på bilerne.

Jeg bliver lidt stødt over, at se den gule sløjfe i forbindelsen med konflikten mellem DLF og KL. Hvad er det for en underlig retorik der ligger bag brugen af netop den gule sløjfe i en konflikt om arbejdstidsregler?

De gule sløjfer, kan signalere at kollegaer, ledelsen eller forældre håber at lærerne snart vender “hjem” igen og genoptager dagligdagen på skolerne. Det kan også være lærerne der ønsker at signalere at de er i “kamp”. Jeg ved ikke hvad der ligger til grund, men at bruge et symbol der normalt signalerer noget med fare, død og krig, synes jeg er både malplaceret og overdrevent. Der er ingen fare for hverken lærernes, kommunernes eller elevernes liv og lemmer i denne konflikt, så brugen af et så stærkt et symbol er i mine øjne ude af propationer.

Omvendt så er brugen af den gule sløjfe måske ikke helt så misvisende, når det kommer til stykket. Måske er jeg blot fastlåst i den symbolværdi jeg tillægger den gul sløjfe. For symbolretorikken er måske slet ikke så entydig som jeg gør den til. Jeg må jo ikke glemme, at den gule sløjfe også blev brugt i en kampagne til hundeejere, hvor brugen af den gule sløjfe har en noget anden betydning nemlig – “Hold afstand, vi ønsker ikke at interagere med andre!”. Vælger jeg at se de gule sløjfer i det perspektiv, tja så er symbolikken vel egentlig meget rammende.