Pepsi-Max og sure sokker

Nogle gange bliver man knock-out’et af livet og man går ned for fuld tælling. Jeg så ikke boksehandsken komme, førend den ramte mig for fulde hammer og jeg lå fortumlet og råvild i mit ringhjørne og sundede mig.

I disse øjeblikke får man en time-out og livet bliver taget op til revision. Lever jeg det liv, jeg virkelig ønsker mig at leve? Får jeg det fulde udbytte af mit liv? Svaret i mit tilfælde var desværre nej. Jeg mente, at jeg havde et godt og rigt liv og det synes jeg for så vidt stadig, at jeg havde, men der var forbehold og chancer jeg ikke tog,  Jeg valgte at springe over, hvor gærdet var lavest i mit kærlighedsforhold og den sikre vej i mit arbejdsliv.

Som I ved har jeg valgt at leve i et Cola-forhold, fordi jeg frygtede at kærligheden vil blive væk i bunken af sure sokker og passionen vil drukne i opvaskevandet. Da min kæreste så for nylig blev syg, var det som et bagholdsangreb. Jeg indså pludselig, at jeg kunne risikere at miste ham fra den ene dag til den anden. Den risiko har altid været der, men som så mange andre skænkede jeg det ikke en tanke, imens livet hastede af sted.

Jeg fik pludselig det billede, at nok var jeg føreren af min bil, men jeg bestemte ikke selv farten med fulgte bare trafikken. Jeg havde ikke indset, at jeg ved at vælge den lige motorvej, gik glip af nydelsen ved det smukke varierede landskab, som jeg ville opleve hvis jeg blot havde valgt landevejen. Så da kæresten spurgte om vi ikke skulle vælge landevejen, var jeg ikke sen til at blinke af og forlade motorvejen.

Vi indså begge, da han blev syg, at livet er for dyrebart til at leve som om vi har al den tid i verden, vi ønsker os. Vi indså at der er vigtigere ting i livet end den personlige frihed, nemlig fællesskabet. Det at vågne op sammen hver morgen og glædes over livet sammen. Møde de udfordringer det giver, når kærligheden møder dagligdagen.

Vel er jeg skræmt for vid og sans, ved tanken om tosomhed. Hamrende angst for at kærligheden forsvinder i bunken af sure sokker og passionen drukner i opvaskevandet, men jeg er endnu mere bange for ikke at leve livet og kærligheden fuldt ud!

Så den her hattedame skifter snart Cola’en ud, med et Pepsi Max-forhold og som en kær kvinde sagde: ”I skal bare undgår Zero!”.  Mit hjerte er jo der hvor min kæreste er og snart er mit hjem, der hvor mit hjerte er. 

Blot trist at vi ofte først ser “lyset”, efter vi udsættes for mørket.