Tid til forandring

Kommunernes landsorganisation har lock-out´et landets lærere. Striden står om den nuværende overenskomst og arbejdstidsaftale som sikrer forberedelsestid til hver enkelt undervisningstime, hvilket gør at en 37-timers ansat lærer maksimalt kan undervise 25 timer ugentligt.

Det fyger med beskyldninger om “forkælede lærere”. Et udsagn lærerne besvarer med et: “Hvad ved du om hvad jeg som lærer bruger min tid på?”

Det er der åbenbart ikke ret mange udenfor faget der gør, og det er netop problemet – både for lærerstanden og for kommunerne. Lærerne har nemlig hidtil været betroet at tilrettelægge sin egen arbejdsindsats. En tillid som måske var i orden dengang hvor lærerjobbet var et kald, men næppe i dag hvor lærerjobbet er et lønjob, omend et udmærket betalt lønjob.

Lærerne rundt i om i dannevang føler sig miskrediteret af KL, nå ja og den halve befolkning, og hævder at de skam yder en arbejdsindsats svarende til 37 timer pr. uge. Sjovt som de alle nævner 37 timer, når faktum er at en fuldtidsansat lærer faktisk skal arbejde 42 timer pr. uge for at optjene timer til de ekstra ferier, så her har vi jo allerede 5 timer pr. uge som lærerne åbenbart ikke afvikler.

Lad os se på de faktiske forhold for en lærer i folkeskolen. En lærer ansat på 37 timer, skal have en ugentlig norm på 42 klokketimer og ikke 37 timer eller 37 lektioner á 45 minutter.

Dog viser en opgørelser fortaget på landets skoler at en fuldtidsansat lærer gennemsnitligt har 21 lektioner, hvilket svarer til 16 timer og 18 minutters undervisning om ugen, resten er forberedelsestid. Det vil sige at en lærer har 25 timer og 42 minutter, der ikke er skemalagt til undervisning. Tid der skal bruges til forberedelse af undervisningen, elevsamtaler, skole/hjem-samtaler, tværfaglige møder, udvalgsmøder og så videre.

Der skelnes ikke mellem fag eller niveau, når der gives forberedelsestid, så en gymnastik time i 0. årgang udløser lige så megen forberedelsestid som en dansk eller engelsktime i 9. klasse. Der tages ikke hensyn til om læreren i 0. årgang for tredje år i træk vælger at bruge et standardprogram for motorisk udvikling, eller at regeringen er kommet med nye eksamenskrav til fagene dansk og engelsk; forberedelsestiden er den samme.

KL ønsker jo ikke at lærerne skal arbejde mere end de er ansat til, de ønsker blot at det fremover bliver skolelederne der skal tilrettelægge timerne i samspil med lærerne, og ikke kun læreren selv. Er det så urimeligt, at der er lidt “hånd i hanke” med hvordan de timer som kommunen bevilger, rent faktisk fordeles og bruges?

Nu er der så lærere der vil hævde at de skam sagtens kan forbruge 42 timer pr. uge i alle 42 uger. Hvorfor skulle det så være problematisk at godtgøre dette over for en skoleleder i fremtiden, og hvilken skoleleder vil ikke bevilge timerne, når lederen kan se at de bruges i såvel elevens som skolens interesse? KL vil jo ikke have lærerne til at arbejde mere, de skal blot bruge deres timer på det de er ansat til, nemlig at varetage elevens uddannelse og skolens formålsparagraffer.

Da jeg selv arbejdede i skoleregi – godt nok i en pædagogstilling – kunne jeg ikke forbruge alle mine såkaldt øvrigtids-timer, men jeg forbrugte derimod flere tilsynstimer hos børnene end der var sat timer af til. Dvs. at jeg skulle i teorien afspadsere de timer jeg havde brugt for meget, samtidig med at arbejdsgiver ikke kunne kræve dokumentation på, om jeg rent faktisk forbrugte mine øvrigtids-timer på forberedelser, opkvalificerende læsning, forældresamtaler mv.

Overfører jeg eksemplet på det private arbejdsmarked f.eks. en bager vil folk jo ryste på hovedet.

Lad os for sjov prøve:

Gitte ansættes hos Bager Kringle i en 37 timers stilling. Der aftales at Gitte skal stå i butikken 20 timer om ugen og hjælpe til i bageriet de øvrige 17 timer. Hun får udleveret to timeregnskaber; en for butikken og en for bageriet, hvor hun skal påføre, hvad hun måtte have af overarbejdstimer. Grundet en syg kollega, må Gitte stå i butikken hele ugen og kommer ikke i bageriet. Gitte har jo arbejdet 17 timer for meget i butikken, så Gitte skriver 17 overarbejdstimer til de fortrykte 20 timer på timeregnskabet for butikken.

Det vil aldrig forekomme i det private. For her vil chefen og Gitte jo blot sige at timerne gik “lige up”, men sådan er det ikke i offentligt regi med de nuværende regler. Her er de forskellige timer øremærket et bestemt formål, og det kan man ikke bare lige ændre ved. Det er noget der er aftalt jvf. overenskomsten på området og det er det KL ønsker at ændre.

“Heldagsskolen” er ligeledes bragt i spil i konflikten. Regeringen ønsker at der afsættes flere timer til reel undervisning, da det har vist sig at størstedelen af landets skoler kun yder undervisningstimer som de som minimum er forpligtet til ifølge loven.

Regeringen forslår at de mindste skolebørn skal gå i skole seks timer dagligt svarende til 30 timer om ugen. Fra 4. til 6. klasse skal skoledagen være på syv timer og samlet 35 timer om ugen, mens de ældste klasser får en skoledag på 7,4 timer dagligt og 37 timer ugentligt.

Jeg har ofte hørt lærere udtale, at de ikke har tid nok til det enkelte barn. Ikke har tid nok til at lave differentieret undervisning, ikke når at tale med alle børnene hver dag osv osv osv. Med det i mente hvordan kan lærerne så være imod at eleverne får mere undervisningstid? Skyldes det at tiden skal tages fra lærernes forberedelsestid, som i dag er på 25 timer og 42 minutter; de har næsten dobbelt så meget tid til at forberede sig end til at undervise?

I mine øjne vil en heldagsskole være i både samfundets, elevernes og lærernes interesse. En heldagsskole åbner for spændende muligheder for at undervise på en anden måde der tilgodeser alle elevernes forskellige læringsstile.

Hvis lærerne har flere timer til rådighed til at nå det pensum der er fastsat pr. årgang, vil det være muligt at lade de motorisk urolige elever gå fra oftere og stadig opnå at få gennemgået pensum. Der vil være tid til at yde den ekstra indsats overfor de faglige svage elever og der vil også være tid til at støtte op om de faglige stærke elever.

Kræver det noget af vores lærere? I første omgang vil det kræve at lærerne siger ja til KL’s forslag og tænker nye tanker.