Tilbage til 80`erne
I 80´erne var Danmark i dyb krise – økonomisk og socialt.
Min generation havde udsigt til arbejdsløshed efter endt studietid. Vi var generationen, som de ældre kaldte ”luddovne” og ”arbejdssky”. Vi ”nassede” på systemet og havde ingen respekt for de værdier der var i samfundet. Vi blev betragtet som, og mange af os følte os som, andenrangsborgere.
Der var ikke rigtig plads til os nogen steder. Vi passede ikke ind. Vi blev parkeret bagerst i den hastigt stigende arbejdsløshedskø. Vi blev sendt ud i nyttejobs – for vi skulle jo ikke tro, vi kunne indkassere ved kasse 1. uden at lave noget for pengene.
På ældreområdet var der nedskæringer – det fik de ældre til at harske endnu mere over ungdommen, som ødelagde det generationer havde opbygget.
Min generation gjorde oprør. Vi ville ikke finde os i at samfundet ikke regnede os for noget. Mange i min generation blev BZ´er og det kom til voldsomme kampe i gadebilledet. BZ´erne gjorde ikke kun oprør imod manglen på boliger, det var et oprør imod samfundet negligering af en hel generation.
Forstod samfundet ikke, at vi havde brug for at føle os værdifulde? Føle at vi havde en plads i samfundet, at vi evnede at bidrage med noget positivt, selv om vi adskilte os fra tidligere generationer i vores tøjstil, vores måde at tale på? Vores værdier og normer adskilte sig, men vi havde fremtidsdrømme, vi ønskede at indgå i samfundet uden at give helt køb på vores identitet.
I vores afmagt greb vi til vold – brosten fløj i gaderne. I stedet for at skabe forståelse og sympati for vores situation, skabt vi frygt. Ældre gik en bue uden om os, når vi stod i flok på gadehjørnerne og fordrev tiden.
Flere og flere unge søgte ekstremerne. Afgrunden mellem dem og os blev dybere og dybere. Vi dannede et samfund i samfundet, hvor vi blev acceptere for dem vi var. Vi lukkede os sammen om os selv i erkendelsen af at vi var uønsket, unyttige, uaccepteret i det omgivende samfund. Vi fandt vores tilhørssted i grupper, som agiterede for oprør imod autoriteterne om nødvendig med anvendelse af vold. Jeg var ikke BZ´er men jeg var glødende VS´er og en del af deres partiprogram var væbnet revolution.
Tiderne skiftede og Danmark bevægede om end langsomt ind i en ny og økonomisk bedre epoke. I bedste bibelsk forstand gik vi fra magre år til fede år med velstand. I det nye årtusind var vi på den grønne gren i Danmark. Tolerancen over for hinanden steg i takt med den økonomiske velstand. Vi var rummelige og accepterede forskellighederne. De var et udtryk for individualisme og ikke længere noget der var frygtet.
Hvordan gik det min generation?
Socialforskningsinstituttet har lavet en statistik over min generation. Den viser desværre at mange fra min generation, aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet. Den viser, at min generation topper i statistikken over hvilken generation der har flest på overførelsesindkomst.
Danmark er igen i disse år i dyb økonomisk krise. Og som dengang i 80´erne, har samfundet brug for at pege fingre af nogen. Vi har brug for nogen, som vi kan vælte alle vores frustrationer og vrede ud over.
Valget faldt denne gang ikke på ungdomsgenerationen. Vi har i stedet valgt at lægge ”de fremmede” – flygtningene, 2.generationsindvandrene, muslimerne – for had.
De samme ytringer fra min ungdom går igen – de ”nasser” på systemet, de er ”luddovne” og ”arbejdssky”. De har ingen respekt for vores værdier og normer. De ødelægger hvad generationer har opbygget.
Historien gentager sig selv på begge fronter – for de udstødte svarer igen ved at lukke sig sammen om sig selv, de danner et samfund i samfundet, søger ekstreme grupper og agiterer for vold. For der er ikke rigtig plads til dem nogen steder. De passede ikke ind.
Forstår samfundet ikke, at de har brug for at føle sig værdifulde? Føle at de har en plads i samfundet, at de evner at bidrage med noget positivt, selv om de adskiller sig fra tidligere generationer i deres tøjstil, deres måde at tale på? Deres værdier og normer adskiller sig, men de har fremtidsdrømme, de ønsker at indgå i samfundet uden at give helt køb på deres identitet.